Du er her: ForsideNyheder → Ny arbejdsform for SUMHs frivillige

Tilmeld dig nyhedsbrevet



Frameld nyhedsbrev

Nyheder

Nyhedsarkiv

Se nyhedsbreve

Print Udskriv denne side     Tip en ven Tip en ven     Tilgængelighed 

Ny arbejdsform for SUMHs frivillige

Beskrivelse af grafik: Tegning af talebobler

Engagement, intensitet og frivilligstyring – det er nøgleordene for SUMHs nye struktur for det frivillige arbejde, som træder i kraft på dette års repræsentantskabsmøde i SUMH. Fremover vil SUMHs frivillige opleve endnu kortere vej fra idé til handling.

Frivilligmøde hvert halve år

Lørdag på årets repræsentantskabsmøde afholdes det første frivilligmøde, som fremover vil finde sted hvert halve år i SUMH. På frivilligmødet har deltagerne mulighed for at sætte lige præcis det emne på dagsordenen, som de hver især synes at SUMH skal arbejde med i den kommende tid. Herefter vil der foregå en proces, hvor idéerne udfoldes og videreudvikles, hvorefter det til sidst besluttes hvilke idéer der har størst opbakning blandt de tilstedeværende, og dermed skal føres ud i livet. Det er dermed deltagerne i frivilligmøderne, som kan beslutte, hvad der er fokus på i SUMH.

Kampagnegrupper og projektgrupper

Når idéerne til SUMHs kommende kampagner og projekter er vedtaget på frivilligmødet, nedsættes der henholdsvis kampagnegrupper og projektgrupper til at lave kampagnerne og projekterne. Allerede på frivilligmødet findes de første frivillige som vil være med i gruppen. Efter frivilligmødet sendes der så opslag ud om de enkelte kampagner og projekter, så de helt rigtige personer fra medlemsorganisationerne og andre steder findes til at føre kampagnerne og projekterne ud i livet. Alle grupper arbejder frem imod et konkret mål og i en tidsafgrænset periode.

Mange involverede

Det er vigtigt at alle medlemsorganisationer er med til SUMHs frivilligmøder, så vi kommer til at arbejde med lige præcis det, der er vigtigst for vores medlemsorganisationer – og dermed så mange unge med handicap som muligt. Derfor vil SUMHs bestyrelse gøre en ekstra indsats for at alle medlemsorganisationer deltager aktivt – og har mulighed for at bidrage på anden vis, hvis de ikke kan deltage. Ligeledes håber vi, at mange både tidligere, nuværende og kommende frivillige i SUMH vil komme og bidrage. Drømmen for fremtiden er, at ALLE der kender os, er nødt til at deltage i frivilligmøderne, fordi de er så spændende og livgivende. Jo flere vi går sammen, jo mere kan vi ændre verden til et bedre sted!

Kan jeg være med?

Ja, du kan tilmelde dig det første frivilligmøde, som foregår lørdag d. 20. marts i Kalundborg, på sumh@sumh.dk. Her kan du også tilmelde dig SUMHs frivilligliste, så du modtager alle informationer om frivilligmøder samt kampagne- og projektgrupper, som du kan involvere dig i. Du er også meget velkommen til at sende alle informationer videre til andre personer i dit netværk, som kunne være interesserede.

God arbejdslyst!

Meld dig til festudvalgetkampagneikon

// Læs mere om SUMHs festudvalg her

SUMHs konsulenttjeneste går i luften

// Læs mere om konsulenttjenesten her

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap / Kløverprisvej 10B / 2650 Hvidovre / Telefon: 36 38 85 55 / Telefax: 36 75 14 03 / sumh@sumh.dk

Webdesign: www.design-inc.dk | CMS-system: www.medie-grafik.dk